Rusmiddelforebyggelse på

Der er mange myter om rusmidler

Læs her, hvordan rusmidler kan påvirke din hverdag

Der er mange myter om rusmidler

Læs her, hvordan rusmidler kan påvirke din hverdag

Hvornår er man afhængig?

Mange der ryger hash har en opfattelse af, at hash er et harmløst stof. Dette kan være medvirkende til at man måske ikke opdager, hvornår et forbrug er blevet til misbrug.

Man har udviklet afhængighed af hash og et reelt hashmisbrug, når mindst tre af følgende symptomer er opfyldt i én måned inden for det sidste år:

• Trang. Hvis dine tanker kredser om hash, og du har perioder med stærk lyst eller behov for at ryge er det et tegn på hashmisbrug. Du kan opleve at blive meget irriteret, hvis du ikke har mulighed for at ryge

• Kontroltab. Hvis du ryger mere end planlagt. Måske har du lovet dig selv eller andre at lade være med at ryge hash – men gør det alligevel

• Abstinenser.  Hvis du holder op med at ryge hash, og du oplever nattesved, søvnproblemer, humørsvingninger, nedsat appetit, muskelsmerter og hovedpine er det symptomer på, at du er afhængig af hash og har hash abstinenser. Symptomerne forsvinder igen, når man atter ryger hash.

• Toleranceøgning. Hvis du oplever at du skal ryge mere for at opnå den samme virkning, eller at rusen varer kortere tid.

• Hvis hash spiller en dominerende rolle i dit liv, dvs. at du vælger aktiviteter, hvor du kan ryge hash frem for aktiviteter hvor du ikke kan. Du vælger måske at være sammen med venner der ryger hash i stedet for dem der ikke gør.

• Hvis du fortsætter med at ryge hash, selv om du godt kan se at det giver problemer, måske i forhold til familien eller dit arbejde eller din uddannelse.

Prøv seriøst at overvejer symptomerne ét for ét. Kan du genkende tre af de seks, er du sandsynligvis blevet afhængig af hash, og du vil gøre klogt i at få hjælp til at reducere eller stoppe din hashrygning.

Det kan være en god idé at bede én person du har tillid til om at overveje punkterne sammen med dig.

 

Find RUSK på

Rusmiddelforebyggelse på ungdomsuddannelserne i Svendborg Kommune
Copyright © RUSK Svendborg | Svendborg kommune | Forebyggelsessekretariatet | Svinget 14 | 5700 Svendborg | 20169930 | kontakt@rusk.dk